Om projektet
Lån et menneske
Fotoalbum
Samarbejdspartnere
Presse
Kontakt
Read about
KULToUR
in english here
KFUM-spejderne


KFUM-Spejderne i Danmark er et spejderkorps. Vi har ca. 600 grupper i hele Danmark med knap 30.000 medlemmer. I Danmark er der ca. 70.000 spejdere, fordelt på en række spejderkorps. På verdensplan er der knap 28 millioner spejdere. ”KFUM-Spejderne er et folkekirkeligt arbejde, hvis formål er at lade børn og unge møde det kristne evangelium og i overensstemmelse med den internationale spejderbevægelses idé, at oplære til selvstændighed, medansvar, demokratisk livsholdning og mellemfolkelig forståelse.” (http://www.spejdernet.dk/upload/aktuelt/pdf/om_kfum_spejderne_2005_a5.pdf)

Spejderarbejdet er mangfoldigt i sin metode, sit fokus og formål. Spejderarbejdets og KFUM-Spejdernes mål er at ruste børn og unge til at kunne tage vare på deres egen udvikling og til fortsat at søge nye udfordringer livet igennem. På den måde støtter og supplerer spejderarbejdet den udvikling, barnet/den unge er i gang med hjemme og i skolen. Set udefra kan de enkelte aktiviteter virke tilfældige og for nogen måske ligefrem unyttige! Men den enkelte aktivitet har altid en mening i spejderpædagogikken. Hvad enten børnene skal lugte eller føle sig til syv rigtige ting i en sanseleg, finde vej gennem skov eller by med GPS, eller lægge et ordentligt bål til rette så de kan få varm aftensmad, er der en sammenhæng – et overordnet formål:

- at stimulere børnene på deres vej
- flytte dem fra afhængighed til selvstændighed
- flytte dem fra selvoptagethed til ansvarlighed.

Spejderarbejdet foregår med udgangspunkt i den internationale ide, som alt spejderarbejdet bygger på: ”The Scout Method” indeholder fire centrale punkter: Spejderlov og -løfte, arbejde i små grupper (patruljer), ”Learning by doing” og et fremadskridende program. Spejderbevægelsen er det, man kalder en INGO – International Non-Governmental Organisation.

At være KFUM-spejder kan ses som en projektleder uddannelse i sig selv, hvor man lærer at tage et initiativ og et ansvar for sig selv og sine omgivelser. At være KFUM-spejder er at arbejde projektorienteret, og således har KFUM-spejderne i Danmark som organisationen, og de involverede KFUM-spejdere i KULTOUR en stor motivation på projektområdet. I forlængelse heraf, har KFUM-spejderne også kapaciteten til at løfte store projektopgaver. De ansvarlige på KULTOUR, har i tillæg til at være spejdere i sig selv, gået på Scout Academy, et 10 dages projektlederkursus, direkte rettet mod at lære at skabe og planlægge projekter og føre dem ud i livet. KFUM-spejderne som helhed, og projektlederne for KULTOUR, har altså en iboende kapacitet og motivation for at lave store projekter. KFUM-spejderne har en interesse i det omkringværende samfund, og en altruistisk interesse i at hjælpe medmennesker, der ikke har de samme muligheder som en selv.