Om projektet
Lån et menneske
Fotoalbum
Samarbejdspartnere
Presse
Kontakt
Read about
KULToUR
in english here
Menneskebøgerne

Forfatter: Artha

Udgivelsessted: Iran

Genre: En dannelsesrejse

Resumé:
Der er forskellige niveauer i dannelsen og forståelsen af et ”jeg”. Der er de umiddelbare og konkrete elementer, ”det ydre”, håret, huden og øjenfarven. Herefter bliver det straks vanskeligere eftersom det indre ikke er målbart eller sågar definerbart. ”Selvet” eller rettere sagt identiteten. Hvad er mit selvbillede, og hvordan optræder jeg i det ydre rum? Jeg er dannet af kultur, men hvilken kultur? En kultur består af tusinde symboler, herunder ydre observerbare former, lyde, bevægelser som i bevidstheden forbindes med meninger, ideer, følelser og værdier. Jeg er del af to forskellige kulturer, men hvilken præger min virkelighed?

Jeg oplevede Iran de første fem måneder af mit liv. Vi måtte flygte til udlandet og endte i Danmark. Vi taler persisk indenfor de fire rammer, og taler om det Iran som kun lever i mine forældres minder. Jeg oplever iransk musik, når mine forældre vil mindes de gamle tider før krigen. Jeg oplever Iran i bøger og i sammenhæng med mediernes omtale om landets nuværende situation. Jeg har fået en iransk opdragelse; en opdragelse som har grobund i en old-persisk filosofi Zarathustra, som i nutidens Iran er tabubelagt.  Jeg må derudover være præget af Danmark med en kulturopfattelse, indsigt og med danske værdier. Jeg fik en eksistentielt oplevelse ved mødet af mit ”moderland”, og det tydeliggjorde min virkelighed.

Mødet med Iran: Denne dannelsesrejse åbnede op for forståelsen af ”mig selv” og ”det fremmede”. Rejsen for mig var ikke en ganske hyggelig udflugt eller et ganske enkelt kulturmøde, men det var medrivende og det ændrede på min virkelighed. Jeg oplevede tydeligt de fundamentale forskelle mellem de to lande. Jeg var forberedt på forskellene inden jeg drog ud. At det så var mit ”eget” moderland, der viste sig at være ganske anderledes og fremmet var medrivende og chokerende. Det var åbenlyst, at jeg ikke var fra Iran. Det var en oplevelse for en gang skyld at ligne de andre. Dog forekom alt andet mig fremmet. De uskrevne regler om folks samkvem, som udtrykkes gennem kropsprog og stemmeføring var anderledes, og der fandtes en fundamental anderledes verden med værdier og indsigt.  Enten måtte jeg være dansker eller en tredje ting, Jeg må fraskrive mig begreber som ny-dansker, flygtning og indvandrer. Disse begreber betegner individer med en i forvejen dannet kultur og en historisk baggrund. Jeg må være dansker, en medborger i Danmark med dansk kutur og med danske værdier. Dog møder jeg alligevel modstand i Mit Danmark, idet betegnelserne fratager mig muligheden for at finde ro. Det ydre og mit navn henviser til skelet mellem ”Os” og ”Dem”.    

Forfatter: Ahlam Kassem

Udgivelsesår: 1987

Udgivelsessted:
Beirut

Genre: Poesieret sagprosa.

Resumé:

Jeg startede som fortælling i min kærlige moders mave, hvor jeg indgik i en slags symbiose med hendes fortælling, indtil jeg blev født i Beirut, hovedstaden til Libanon. Som 3årig kom jeg til Danmark, og allerede her fik min fortælling i samspil med mine forældres og omgivelsernes fortællinger en anden drejning, end der hidtil havde været udtænkt for den. Hvis den da havde været så forudseelig..? 14år senere. Ca. midten af 1.g af gymnasiet på det tidspunkt. Jeg drejer og vender mig i sengen en nat, og mærker dybt inde at jeg gerne vil i gang med at skrive. Jeg lukker øjnene og rækker hånden ud, ser for mig en ældre finskrøbelig mand, der samler på porcelænsglas. Et øjeblik fastholdes scenariet for mit indre billede, som jeg som det naturligste hurtigt og bestemt giver titlen Porcelænssamleren. Ca. 3 år senere kommer mine fortællinger så ud til omverdenen i form af digt- og novellesamlingen, med titel efter den første skrevne novelle i bogen, nemlig Porcelænssamleren.

Spørgsmål som bogen stiller:
Hvem er jeg så? Hvad er fortællerens egen historie, der står bag skrevne fortællinger om hverdagen i Danmark og omverdenen, der stumt, smertefuldt, fortvivlet, opgivende, sejrrigt og håbefuldt skrives. Er jeg medskaber af min fortælling i verden, eller er jeg et produkt af andres fortællinger i livet, måske en blanding. En mix’et gren krydret med melodramatik og realistisk idealisme, der til visse tider kan tynge mere i den ene eller anden lejr. Jeg ved ikke altid selv hvor jeg hører hjemme, for jeg er jo her, men hvordan mon jeg i dit spejl udtager mig? Hvad vil du sige jeg er? En avis skrev: Indvandrerpige springer ud som forfatter. Indvandrerpige!? Wow. Er min fortælling først og fremmest indvandrerpige, før den er noget andet? Og er der noget du inderst inde føler ubehag ved. Jeg gør jo ikke alting som dig, og mit tørklæde fortæller at jeg er muslim, men hvordan kan vi i vores hverdag så gøre det bedre for hinanden at være til, indtil vi alle naturligt eller pludseligt vinker farvel til denne verden.

Forfatter: Halil Öztoprak

Titel: Hvor går grænsen?

Udgivelsesår: 1984

Genre: Debat og Dialog

Resumé:
Lidt om mig selv: Jeg er vel en kold tyrker, en blanding af noget dansk og noget stærk tyrkisk krydderie eller hvad?
I virkeligheden er jeg vel hverken det ene eller det andet, eller også er jeg begge dele på en gang. Måske er jeg bare MIG, Halil..
Og så til det mere seriøse: Jeg er træt af at høre om “begået af personer med udenlandsk udseende” “røverne talte dansk med accent” “islamistiske terrorister” “kvinder med burka” i medierne. Har f.eks. aldrig stødt på følgende: “Begået af etniske danskere”, “Voldtægtsmanden talte flydende dansk”, “Pædofil far med lyst hud, lyst hår og blå øjne”, “Kvinder med alt for lidt tøj på”. Jeg er træt af at NYdanskere bliver dæmoniseret, bliver stemplet og omtalt negativt. Det er på tide, at man begynder at snakke med hinanden I stedet for at snakke om hinanden.

Spørgsmål bogen stiller:
Er alle muslimer terrorister?
Hvad er ytringsfrihed for noget?
Er Danmark ved at blive et undertrykkende regime?

Forfatter: Ajmal Shafaq

Titel: En verden til forskel

Udgivelsesår: 1985

Udgivelsessted: Kabul, Afghanistan

Genre: Social-realisme

Resumé:
Jeg kunne høre min egen hjertebanken og var helt rød i hovedet. Jeg svedte og var chokeret. Kulturchok. Det var første gang. Allerførste gang at en helt fremmed kvinde sad så tæt på mig. Kun få centimeter væk i en bybus. Det var helt utænkeligt i det land, jeg kom fra, hvor der var adskillelse mellem mænd og kvinder i det offentlige rum.

Det var et af de mange ”kultur-chok”, jeg fik, da jeg for 7 år siden kom til det lille, grønne og vejrmæssigt kølige land, kaldet Danmark, hvor folk talte et sprog, der lød kinesisk i mine ører.

De normer og værdier jeg mødte i Danmark var helt anderledes, end dem jeg var vokset op med. Det giver anledning til mange misforståelser og gør integrationsprocessen sværere, når man ikke er bevidst om disse forskelle. Jeg har selv begået mange ”kulturelle dumheder” i starten, som har ført til sjove, pinlige og alvorlige situationer. Det er vigtigt, at man arbejder bevidst med denne problemstilling i sprogskoler og andre integrationsrelaterede områder.   

Spørgsmål bogen stiller:
Hvordan bliver vores personlighed påvirket af samfundets normer og værdier? Hvordan reagerer man, når man kommer til et andet land, hvor normer og værdier er helt anderledes? Hvilken rolle spiller kulturen i integrationsprocessen? Kan man have en ”blandingskultur”?

Forfatter: Amila Jašarević

Titel: Kunsten at overleve

Udgivelsesår: 1981

Udgivelsessted: Bosnien-Hercegovina

Genre: Krigsroman

Resumé:
Året er 1992. Kun en måned efter sin uafhængighedserklæring er Bosnien-Hercegovina blevet angrebet af sine nabolande. De plyndrer, slår ihjel, sprænger det hele i luften. De henter mændene og smider dem i kz-lejr. I min by bliver alle bosniere fyret og er ikke længere velkomne i forretningerne. Vore naboer begynder åbent at true os, selv deres børn er med – de synger sange om Storserbien og om at drikke bosnieres blod.

Der når at gå over et år inden min mor og jeg flygter ud af byen. Vi tager til Banja Luka, hvor man mod en klækkelig sum penge kan få en plads på en konvoj ud af landet. Konvojen skal til Sverige, men dagen inden afgang bliver den aflyst. Sverige synes, der er kommet flygtninge nok. Det gør alle andre europæiske lande tilsyneladende også. I ti dage svæver vi i total uvished, og så pludselig en dag får vi at vide, at vi kan køre afsted. I to døgn kører vi op gennem Europa uden at vide hvor hen. Ikke en gang buschaufførerne ved det. Vi har FN-eskorte, og det er dem, der viser vejen. Folk prøver at holde øje med vejskiltene. Kører vi østpå eller vestpå?

Til sidst bliver vi sat af på en parkeringsplads, hvor vi bliver modtaget af et Røde Kors-personale. Vi spørger en af dem, hvor vi er. ”Tønder”, siger han, hvilket ikke hjælper os meget videre. ”Danmark”, siger han så.

Spørgsmål bogen stiller:
Hvad er integration?
Hvem må bestemme, om jeg er ”rettroende” muslim?
Er religion en forudsætning for tro?
Er det klogt at lukke øjnene for verdens konflikter og afvise at hjælpe mennesker i nød?
Skal man lade være med at hjælpe få, blot fordi man ikke kan hjælpe alle?
Hvad hvis danskere blev nødt til at flygte?

Forfatter: Satnam

Titel: Dæmoniseringen af fremmede

Udgivelsesår: 1987

Genre: Samfundsforhold

Resumé:
Mit navn er Satnam Singh, og jeg er 21 år gammel. Jeg er født og opvokset i Danmark. Jeg læser international marketing på Handelshøjsskolen i København og arbejder som deltidsansat i Red Barnet indenfor fundraising.

De senere par år har vi set en tendens til en stigende dæmonisering af udlændinge samt religion i samfundet, hvilket jeg finder stærkt problematisk. Særligt religionens dæmonisering ligger mig for sinde da jeg selv af udseende ser fremmed ud, eller fundamentalistisk som medierne beskriver det.
Jeg mener ikke at der er nogen modsigelse i at være integreret og religiøs på samme tid, og efterlyser stadig argumenter for hvorfor dette ikke kan lade sig gøre.

Forfatter: Fatima Awadh

Titel: Den Nationale Fare - UFO'en med de standard FAQ-svar

Udgivelsesår: 1987

Genre: Astronomi og Mytteri

Resumé:
Det siges at væsenet tilslører sig selv for at skjule det tredje øje det har bag om hovedet. Det tildækkende tøj er efter sigende fald også til at skjule en pigment-løs grøn overflade, som er denne UFO's svar på hud. Opførslen er ydermere mistænkelig; væsenet har sære og udmattende spisevaner og til alle andres forargelse foretrækker det at spise grøn tang når oksemørbrad står på menuen. Fem gange om dagen forsvinder væsenet fra alverdens syne, hvori det angiveligt rapporterer til en højststående kommandant i en ydre galaxe om vigtige og følsomme oplysninger om Danmark og danskerne. PET er langt om længe ved at få afkodet de tegn, der bliver brugt i korrespondencerne. I sidste uge blev en af disse UFOer taget i at sende opskrifter på frikadeller og bernaise sauce videre ud i rummet..   

Danskere har meget at frygte for disse væsener, der har infiltreret deres land og institutioner. Venligheden er mistænkelig, dygtigheden er umenneskelig og humoren er udansk! Men hvor meget man end så udspørger dem og forlanger sandheden fra dem, står disse væsener fast på, at de er ligesom alle andre. Man får samme standard svar. Ubøjelige væsener. Men sandheden om UFO'er og deres mytteriske planer om at stjæle traditionelle danske retter skal frem i lyset. Danskheden er i fare og lovgivningen må optrappes. Ikke længere kan internationale menneskerettigheds-konventioner viftes imod Danmark, for der er jo ikke tale om mennesker her...

Forfatter: Nivethitha Ilangkovan, Nivé

Titel: Lad ikke fortiden diktere hvem du er, men lad den være en del af den, du bliver.

Udgivelsesår: 1983

Genre: Sagprosa

Resumé:
For de fleste er det at være hindu lig med hellige køer og kastesystem. For mig er det en bred livsanskuelse dikteret af tanker, handlinger, karma og troen på det gode, hvilket også er grunden til at jeg valgte at læsemedicin.
Jeg er først og fremmest opvokset I et tamilskhjem, men de danske traditioner har langsomt fundet deres plads I hverdagen. Nytår fejres hermed to gange I vores hjem, til januar som alle andre samt til april, der er det tamilske nytår.
Tre ting som helt sikkert vil stå I mit stikordsregister er farverige sarees, stærk curry og grøn chili. Meget vigtige elementer, når man er tamilerJ

Spørgsmål bogen stiller: Hvis man er fra Sri Lanka, er man så ikke Srilankaner?

Forfatter: Amir Ali

Titel: En International rejse der løfter sløret for menneskers fælles værdier

Udgivelsesår: 1987

Genre: Hvorfor integration ikke fungerer optimalt i DK, Menneskers ligheder og forskeligheder, historie, musik, mad

Resumé:
Jeg er kurder født og opvokset i Irak (Bagdad). Siden januar 2001 har jeg boet i landet. Jeg har i et år og tre måneder levet i fire forskellige asylcentre. Efter modtagelsen af opholdstilladelse har jeg i tre år boet i Hillerød. Jeg har i de to sidste år boet og studeret i Norge på en international skole (Red Cross Nordic United World College). I hele den tid jeg har boet i landet har jeg kæmpet mig frem i uddannelsessystemet da mit mål er at blive kirurg en skønne dag.

Spørgsmål bogen stiller: Vidste du at hver gang du peger fingre af nogen/noget, peger tre af dine fingre på dig selv?

Forfatter: Alaa Abdol-Hamid

Titel: Bag sløret

Udgivelsesår: 1984

Genre: Selvbiografi

Resumé:
Alaa Abdol-Hamid gik fra at være sønderjyde til pludselig at skulle konfronteres med at være indvandre, flygtninge, anden generation og etniske minoritet. Hun stiller sig undrende overfor de mange etiketter man pludselig pålægger hinanden, for i følge hende er det ikke hvilken som helst etikker. Det er etiketter som bidrager til frygt, angst, eksklusion og marginalisering.
Alaa har en BA i Arabisk Negot. I dag er hun i gang med sin kandidatuddannelse i ”Human Resource Management”, samtidig har hun startet en konsulentvirksomhed som har til formål at bygge bro mellem flere kulturer. En bro som gavner mennesker indbyrdes og en bro som virksomhederne i Danmark flittigt kan benytte sig af, hvis kursen hedder mellemøsten.

Forfatter: Khadije

Titel: Ikke uden min mor

Udgivelsesår: 1988

Genre: Drama og kærlighed

Resumé:

Født i hjertet af København på Rigshospitalet. Forældre fra henholdsvis Libanon og Palæstina. Har nærmest boet i en flyttekasse da vi ofte flyttede, især pga mine forældres skilsmisse da jeg blot var 6 år. Har både oplevet den almene danske folkeskole og den arabiske privatskole på Nørrebro. De seneste år har jeg boet fast hos min mor i Søborg sammen med mine søskende og stedfar. Efter at være blevet student, holdt jeg et et sabbatår for at komme på højskole og nu er jeg i praktik på TV-avisen. Pt. er min drøm at blive journalist, derfor bruger jeg noget af min tid på at skrive artikler på skriveskolen C:ontact.
Jeg er muslim og har båret hovedtørklæde efter eget ønske siden 2004. Har det meste af min mors store familie i København, ellers er vi spredt ud over mange landegræser bla. Libanon, Tyskland, Schweiz, og USA. Ser ikke så meget til min far eller den side af familien, da jeg efter at have flygtet tilbage til Dk efter et længerevarende uplanlagt ophold i Libanon mistede kontakten til dem. Min far er siden flyttet tilbage til Libanon sammen med sin nye kone. Jeg elsker at rejse, være sammen med min familie og opdage nye ting i mennesker og ikke mindst i den danske og arabiske kultur. Kulturmæssigt opfatter jeg mig selv som en blanding, da jeg tager det bedste fra den danske kultur og ælter det godt sammen med det gode fra den arabiske kultur. Mit motto her i livet er at "Man skal være mod andre, som man ønsker at andre skal være mod én!". Jeg er politisk aktiv og bruger meget af min tid på at kæmpe for menneskerettigheder i især Amnesty hvor jeg har været aktiv i 4 år. For mig er det vigtgt at vise at en muslimsk pige sagtens kan være på lige fod med alle andre kvinder, hvad end det gælder fritid eller uddannelse.

Spørgsmål som bogen stiller: Hvordan er det at være splittet mellem to kulturer? Hvordan tackler man omverdenens syn på muslimske kvinder?

Forfatter: Züleyha

Titel: Den åbensindede grænsebryder

Udgivelsesår: 1976

Genre: Lærebog, hvor man kan få oplysning og information. Ønsker at give låneren en ny synsvinkel på tingene.

Resumé:

Jeg kom til Danmark fra Tyrkiet for 10 år siden uden min familie. Da var jeg 21 år. Nu har jeg min bror i Danmark, min mor og far bor stadig i Tyrkiet. Jeg var netop blevet færdig med gymnasiet i Tyrkiet da jeg tog til Danmark. Da jeg kom til Danmark var det som at starte helt forfra i børnehaveklassen. Alting var svært. Selv det at gå til tandlægen eller handle ind. De sidste 4 år er gået stærkt, og nu starter jeg på 2. år på pædagogseminariet. Jeg er blevet spejderleder og er ved at tage mig en god uddannelse. Min personlighed har ændret sig meget efter jeg kom til Danmark – jeg er kommet på rigtig grund, jeg kan lide at være i Danmark, og det gør mig åben og giver mig selvtillid.
Jeg vil gerne snakke om forskelle mellem at leve i Tyrkiet og Danmark. Hvordan det er at komme til Danmark og finde sig til rette. Hvor vigtigt det er med frivilligt engagement og en uddannelse. Vi kan også snakke om min egen opdragelse i Tyrkiet, som var noget anderledes end hvordan børn opdrages i Danmark. Jeg vil gerne diskutere, hvordan tradition, religion og kultur er forbundet og ikke er forbundet – det synes jeg er et rigtig spændende emne.

Spørgsmål bogen stiller: Hvem er du? Hvor står du? Hvad vil du gerne vide noget om?

Forfatter: Babak

Titel: Det er mig der er inde i ham fra Jamiroquai.

Udgivelsesår: 1984

Genre: Favner meget bredt. Ligesom Guiness Rekordbog

Resumé:
Denne bog kom til Danmark fra Iran i '86. Eller egentlig først til Sverige, men der gad de ikke at have den, så det blev Danmark og København. Den lagde ud med at stå på en hylde i Mjølnerparken og er endt på Vesterbro, hvor den er i fuld gang med at hjælpe sin nuværende ejer med at blive uddannet lærer. I mellemtiden har denne bog dog været gennem en masse oplevelser i kraft af alle de forskellige ejere den har haft. "Det er mig der er inde i ham fra Jamiroquai" er bl.a. blevet brugt som sangbog i Københavns drengekor i gamle dage, og har sidenhen også fungeret som højskolesangbog i Herning. Derudover er bogen blevet brugt til manuskripter i diverse teaterstykker og som instruktionsbog til læring af poi (sådan noget med at svinge med ild). Derudover kan bogen også bruges som kogebog med en masse fantastiske opskrifter. Eller dansebog. Og virkelig mange andre ting. Da bogen er så bred som den nu engang er, er det meget forskelligt hvad de forskellige læsere synes om den. Visse folk kalder den sjofel, og andre vil strække sig så vidt som til at kalde den erotisk poesi... Eller leksikon...

Spørgsmål bogen stiller: Hvad er forskellen på en pingvin?

Forfatter: Raza

Titel: Så verden vende rundt på 4 timer

Udgivelsesår:1988

Genre: Krimi

Resumé:
Sommernat. Kl. var 3 om natten. Vi sad på trappen ved kiosken. Jeg var påvirket af stoffer. Jeg sad og trippede over at vi ikke lavede noget. Jeg kunne mærke stofferne var i fuld gang i blodet. Jeg skulle ud med min vrede. Jeg havde ikke været til træning i 6 måneder. Så det skulle ud på et eller anden måde. Jeg rejste mig op og gik ud på vejen. Der var ikke et menneske at se. Min hjerne var ved at sprænge i luften. Pludselig så jeg en gammel dame gå forbi. Jeg gik op til hende. ”Hun er alt for gammel” tænkte jeg. Så jeg lod hende gå. Jeg begyndte at gå frem og tilbage. Mine venner kunne se det ville gå helt galt med mig. De prøvede at snakke med mig. ”Yo, slap af, hvad sker der for dig? Se dig lige. Slap af!” sagde den ene af dem. Pludselig ude i den mørke nat dukker der en mand op. Jeg får øje på ham. Jeg løber op til ham. Da han ser mig komme løbende op mod ham, stopper han op. Det første jeg gør, er at fyre ham en knytnæve lige i ansigtet. Han falder ned. Da han ligger ned på jorden, sætter jeg mig på ham og begynder at bokse løs på ham. Da de andre så det, løb de op mod mig. De prøvede at stoppe mig. Men det kunne de ikke. Jeg begyndte at skubbe dem væk. Jeg kunne se hans ansigt begyndte at hæve sig. Da jeg var fuld i gang, kørte der en bus forbi. Jeg lagde ikke mærke til den. Pludselig falder jeg om. En af mine venner har slået mig ud.
Da jeg vågner op igen, ser jeg at jeg er hos en af mine venner. Jeg spøger om hvad der sket. De fortæller om alt det jeg havde lavet.  Jeg var i chok. Men det gik ikke mig på. Vi begyndte bare at grine af det.

Kl. blev 6 om morgenen. Min telefon ringede og jeg tog den. Det var min træner. Han vil have mig ned i træningscentret med det sammen. Jeg tog mit tøj, smuttede fra gutterne og løb op mod centeret. Det første han spurgte om, var hvad jeg lavede kl. 3 om natten. Jeg kunne se at han vidste hvad jeg havde lavet. Jeg sagde ikke noget. Han slog mig en flad. Fordi jeg respekter ham og ikke vil skuffe ham sagde jeg så, at jeg var hjemme hos en ven det tidspunkt. Men han viste hvad jeg havet lavet.  ”Lyver du over for mig?” sagde han og begyndte slå løs på mig. Jeg fik den største omgang. Jeg har aldrig prøvet det før. Det var ekstremt. Han havde set mig fra den bussen der kørte forbi på det tidspunkt.

Jeg fik lov til at gå hjem med blå mærker over hele kroppen. Jeg havet ondt i kroppen. Tanker begyndte dukke op: ”Hvad fanden har jeg i gang? Jeg har ødelagt det for mig selv. Hvad havde jeg i gang i? Jeg må stoppe det her.” Der gik det hele op for mig, hvor lang ned jeg var kommet. Verden vendte sig for mig. Jeg var hjemme. Kl. var 7.

Spørgsmål bogen stiller

Har du set verden vende rundt?

Forfatter: Safaa Abdol-Hamid

Titel: Et helt menneske eller 30 g stof?

Udgivelsesår: 1986

Resumé:
30 g mere stof om hovedet har taget overskrifterne i Danmark. Ofte bliver det bundet sammen med kvindeundertrykkelse og ulighed mellem manden og kvinden. Jeg har valgt at bære de 30 g mere stof. Mine overvejelser er af frigørende karakter. Mit valg betød, at jeg i offentligheden gik fra at være et helt menneske til kun, at blive betragtet som en pige med tørklæde. Det skift førte meget med sig. Pludselig blev jeg forbundet med det fremmede, patriarkalske, uciviliseret, mærkelige og barbariske samfund. Selvom jeg stadig er den samme dansker med palæstinensisk baggrund. Jeg har blot taget de 30 g mere stof fra halsen og bundet det om hovedet.
Jeg er dansker, muslim og kvinde. En kombination som betyder at alle har en mening om en.
Jeg læser BA arabisk og Kommunikation på 7. semester på Syddansk universitet i Odense. Gennem mit studie har jeg opholdt mig i et arabisktalende land, Syrien, i et år. Der har jeg bl.a. været praktikant i FN for irakiske flygtninge.
Spørgsmål som bogen stiller: Er der virkelig så store kulturelle og religiøse forskelle, at vi er nødt til at bekæmpe og frygte hinanden?

Forfatter: Zerife Øzcan

Titel: Denne bog er guiden til hvordan det er at være en positiv mønsterbryder.

Udgivelsesår: 1989

Genre: Drama-Mamma

Resumé:
Hele mit liv har jeg kæmpet for at overleve folks forestillinger om hvordan jeg burde være. På den ene side jeg har det danske system og på den anden mine forældre og deres kultur. Hvad gør jeg så for at komme helskindet igennem folks manipulation og forventninger? Jeg starter i en meget ung alder at bygge min egen kampplads, som ender med at blive fyldt med mine livserfaringer og lærdom.  Jeg har kæmpet for min frihed, selvom vi bor i et land uden diktatur, jeg har kæmpet for at afslutte min skolegang, selvom forventninger var det modsatte, jeg har kæmpet for at beholde min fornuft, selvom jeg kommer fra et voldelig familie og jeg har formået at være en stolt mønsterbryder- en kurdisk pige, som imod alle kulturelle normer alligevel stillede sig på scenen og fortalte sin historie. Jeg har lavet teater i over 4 år, Rolle Model for Integrations Ministeriet i 2 år, lavet film, radio, talsperson, dommer m.m. Takket være min indsats har jeg banet vejen for mine veninder, som heller ikke måtte noget i starten. Jeg har vist, at det er okay at være en uafhængig kvinde med egne meninger og det med at være social aktiv ikke er lig med at være kulturbenægter.

Spørgsmål bogen stiller:
Mønsterbryder, er det en god ting eller dårlig ting?
Ønsker du at se en tørklædepige på teaterscenen?
Hvordan skulle jeg rejse ”tilbage til mit land” når der ingen Kurdistan er og mit pas er dansk?
Hvad er forskellen på at være racist og uvidende?
Hvad betyder ordet ”integration”? Og hvem er det der skal integreres?
Hvad er vigtigst: Kultur eller Religion?
Har vi alle et indre had til det fremmede som vi ikke kender?