


Vi vil ændre tonen i debatten, og folks opfattelse af forskellighed og mangfoldighed i det danske samfund. Dette vil vi gøre, ved at skabe et møde og en dialog mellem personer med anden etnisk baggrund end dansk, og 'Hr. og Fru. Danmark'. Hr. og Fru. Danmark kan være hvem som helst i alle aldre. Vi tro alle danskere kunne have godt af at møde en person af anden kultur, for at udvide deres forståelses horisont. Mødet skal ske i et menneskebibliotek, hvor danskere kan låne 'en kulturel bog', i form af en af disse forskellige personer med anden etnisk baggrund end dansk. 'Bog-metaforen' skal skabe dialogen mellem disse personer, og bringe respekten for forskellighed frem. Projektet skal således vise forskelligheden i den danske befolkning, og få nogle af de gode historier frem, disse personer med anden etnisk baggrund har fra deres liv. Dette møde skal ændre Hr. og Fru. Danmarks forståelse for forskellighed i samfundet, og skabe større respekt og tolerance. Når forståelsen ændres blandt nogle, håber vi, disse personer kan ændre forståelsen ved andre, når de fortæller om deres spændende besøg i menneskebiblioteket ' Kul;Tour'
Projektet er relevant, fordi forskning viser at 'kontakthypotesen' forklarer en stor del af folks respekt for forskellighed, og af folks opfattelse af danskere med anden etnisk baggrund. Hvis man har mødt og kender en dansker med anden etnisk baggrund, er man meget mere positivt stemt over for personer med anden etnisk baggrund generelt. Vi vil skabe dette møde, der skal åbne en dialog om forskellighed og give større forståelse og respekt for forskellighed, og forhåbentlig ændre tonen i debatten, således vi alle kan leve i fordragelighed omkring hinanden.
I forhold til integrationen i det danske samfund, er initiativet nyskabende, fordi det er en landsdækkende indsats over en kort, sammenhængende periode, hvor mange danskere involveres, i at skabe en større og bedre dialog om forskellighed og fællesskab i samfundet, og derved opnå større respekt og tolerance i samfundet ud fra et meget enkelt grundlag.
Det er vores opfattelse at mødet ellers ikke bare sker, og dialogen deraf heller ikke er tilstedeværende i den brede befolkning. Vi tror derfor projektet har interesse for andre, fordi mødet skabes på en naturlig og interessant måde gennem menneskebiblioteket og hele bog-metaforen. Folk får en mulighed for at møde 'de fremmede', de ellers ikke møder, ikke ved hvordan de skal skabe kontakt med og slet ikke er i kontakt med. Vi skaber kontakten, og det skal fange Hr. og Fru. Danmarks interesse.
Konceptet med bogbussen og dets menneskebiblioteket skal skabe en skæv indgangsvinkel, som gør mødet naturligt, sjovt og indbydende. Konteksten for mødet er således det at låne en bog. Det særlige ved bøger er, at de indeholder fortællinger, beretninger og historier, som fanger, betager, opsluger, tryllebinder, fascinerer, informerer og påvirker læseren. Hvis låneren ikke bryder sig om historien i bogen er det tilladt at stille bogen tilbage på hylden. Modsat hvis bogen vækker interessen må låneren anbefale sine venner at låne og læse samme bog.
Vi udstikker således konkrete retningslinjer, som hjælper udbyttet af boglånet og dermed mødet på vej. Mødet skal gøres til en leg gennem det at udnytte de rammer og muligheder, som bog-metaforen giver.